Blue Stripper

Historien om Blue Stripper.



Blue Stripper er navnet på en dansk fra ny Mustang, der i de glade 70’ere blev pyntet markant i flere omgange. Stjerner på kølerhjelmen og langs siderne, luftfilter der stak op, dørgreb fra en Mazda og skærmkanter fra en Golf, ja og så de brede Shelby baglygter, så hele bagenden var fyldt.

Blue Stripper har haft mange ejere og en fuldstændig rækkefølge og historie er ikke p.t. tilgængelig. Dog gjorde forrige ejer et godt stykke arbejde for at kortlægge historien.

 

Denne 1965 Mustang er solgt til Ivan Hasselback, som første ejer, i Holte d. 26. marts 1965.

Sorte nummerplader BB 65.967

 

Anden ejer er en John W. Bilen var lyseblå med hvid kaleche og havde fået gule flammer malet på motorhjælmen foran.

John W. bygger dog en del om på bilen, så Blue Stripper bliver mere mørkeblå og med hvid kaleche og de brede Shelby baglygter, samt luftfilter op gennem motorhjælmen og stjerner malet på. Det er også John W. der bygger dørhåndtag fra en Morris Marina 1300 og dørlåse fra en Mazda ind i dørene på Mustang’en. Og så bygges der lige et par skærmkanter fra en Golf på også ved samme lejlighed. John's hjemmeside.

 

Tredje ejer er Sonny Brøndel, MCD # 791, som nu har en anden iøjnefaldende og gul Mustang.


Søren, MCD # 1004, fortæller at han i starten af 80’erne kiggede på Blue Stripper med køb for øje, bilen holdt til i en garage på Titangade, Nørrebro og havde en hidsig blower og som Søren skriver, den åd stort set alt og alle i optrækket ud af Lyngbyvejen, så Søren syntes den var lidt for vild for ham...dengang.


 

Den åd stort set alt og alle

                       i optrækket ud af Lyngbyvejen.


Fjerde ejer er en ved navn Henri, der i 90’erne var med i Blues Cruisers. Henri malede bilen matsort. Måske er Henri femte ejer, i og med at Brian Stoltze skriver at en ved navn John ejede bilen fra 1980 og til 86/87. Henri er stadig i US-car gamet, og der siges at han har den originale bagklap til Blue Stripper liggende stadigvæk. Allerede her har bilen fået skiftet en hel del pladedele ud i forbindelse med at den bliver malet matsort.

 

Femte ejer hed Michael, og sjette ejer var en Karsten som solgte Blue Stripper, nu malet rød, til Lars, der havde bilen indtil 2011, hvor den var adskilt og påbegyndt en total renovering. Under denne adskillelse bliver bilen sandblæst og på bagskærme og andre steder dukker der et pænt tykt lag bondo op undervejs ned i de mange farver som Blue Stripper har haft undervejs.

 

I slutningen af 2011 køber Marianne MCD # 2510 bilen og beslutter at den skal have en helt ny tilværelse som PINK LADY. Efter næsten et års hårdt arbejde, så når Marianne og Kim at få Pink Lady med på Viking Run 2012, hvor de vinder pokalen i kategorien ”Me and my Car” og ugen efter bliver det også til en pokal på weekendtræffet hos US Carjoy. Altså en flyvende start for Marianne og hendes Pink Lady.

 

Det er både kvalitet og sans for detaljerne i Mariannes Pink lady - selvfølgelig har Marianne en US-cap i pink, en jakke med en pink ”bunny” på ryggen, og kig på dashboardet i Mariannes Pink Lady - syningerne i kanten er diskret pink.

Blue Stripper

Hvis du har nogle oplysninger om Blue Stripper, en sjov historie eller et billed eller flere, så er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg er meget interesseret.